• Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
 
Home B&U

FolkCollege

Email Udskriv PDF

27. juni - 4. juli 2020

Kurset er desværre aflyst p.gr.a. covid-19.

(Første uge i sommerferien)

FolkCollege er et kursus med fokus på Folk, Fællesskab og Fordybelse og det er for alle unge mellem 15 og 30 år, der enten spiller, danser eller gør begge dele.
FolkCollege startede op i 2017 baseret på Spillemandskredsen’s tidligere ungdomslinje og har allerede udviklet sig til en stor succes. FolkCollege består af velkendte moduler for unge spillefolk med fælles rytmik og samspil samt faglig fordybelse. Men disse moduler vil også være der for unge dansere med fælles rytmik og dans samt faglig fordybelse i dansen. Endvidere vil der hver dag være U-Folk timer, hvor kun unge dansere og spillefolk er fælles om et emne, en opgave eller et projekt.

FolkCollege vil også være integreret og samarbejde med de sideløbende kurser for hhv. voksne spillemænd, voksne dansere samt danseinstruktørkurset.

Som ung danser eller musiker er FolkCollege en enestående mulighed for at være sammen med andre unge, der spiller og danser folk (altså folkemusik og folkedans), kombineret med et stærkt fagligt indhold, der giver mulighed for fordybelse i eget instrument eller egen dans, samt at gøre begge dele sammen med andre.

FolkCollege tilbyder instruktører som både er dygtige musikere og dansere, men som også er professionelle undervisere.

Instruktører

  • Birgit Alsdam Cramer, Klarinet (Cramer Band)
  • Emil Ringtved Nielsen, Bas  (Tailcoat og Mads Hansens Kapel)
  • Henrik Larsen, danseundervisning

Derudover underviser flg instruktører i rytmik, instrumentundervisning og orkesterspil på Folkcollege i samarbejde med det sideløbende spillemandskursus:

  • Michael Graubæk, violin (Rannok, Neighbours & Friends)
  • Bent Melvej Nielsen, viloin (Rasmus, Iversens Quartet)
  • Bjarne Grue Knudsen, Harmonika (Bjarne Grue Band)

Kursussted
Nørgårds Højskole, Vestre Ringvej 9, 8850 Bjerringbro

Ankomst / Afrejse
Lørdag d 27/6, kl. 14.00-15.00 / Lørdag d. 4/7 efter morgenmaden

Indkvartering        
På dobbeltværelser inkl. sengetøj, linned og håndklæder

Prisen
Pris for kurset er 2.200,- kr.

Hvis du ikke er medlem af Spillemandskredsen, få du et års medlemsskab med i prisen. Det koster ellers normalt 50,- kr op til og med 18 år, og 150,- kr . hvis du er mellem 19 og 25 år.
Læs om fordelene ved at blive medlem her

Tilmeldingsfrist:
Senest 15. april 2020.

Klik her for online tilmelding.

Du kan læse Spillemandskredsens afbudsregler her

Du kan rekvirere girokort, eller indbetale på Giro 973-6158, evt. via din netbank (vælg kortartskode 01).

Kursusleder
Mogens Cramer, Møllebakken 7, Ramløse, 3200 Helsinge tlf.: 4871 1979, mobil: 2023 9846, email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.