Lige en meddelelse, som jeg lige synes , I skal have i Spillemandskredsen:
(Jeg taler som søn af C.Jensen, den spillemand , som er omtalt i det rids over Kredsens historie , der er på hjemmesiden)
Herluf Vad Thomsen kom en del i vores hjem, naturligt nok -som en god ven af min far - og på et tidspunkt forærede han mig (som selv spiller - klarinet) originalnoderne til en klassisk blæserkvintet, som han skrev i 1943, med den besked, at jeg "da kunne spille den, hvis jeg havde lyst" - men: "den er lang, svær og kedelig". Han bemærkede også, at jeg fik den foræret, fordi den var skrevet i mit fødeår, som sagt 1943
Den er aldrig blevet spillet- endsige offentligt opført.
Noderne er lige nu ved at blive skrevet ind på PC af Arne Dich , Det Jyske Musikkonservatorium. Han redigerer værket let (småfejl osv) - og på et el. andet tidspunkt er det meningen, at værket skal lægges ud på nettet. Senere vil vi - han og jeg - arbejde på at få værket uropført af en (professionel) blæserkvintet.
I efteråret er det min plan at spille værket med en blæserkvintet, som jeg spiller i, dog ikke offentligt.
Måske har nogen interesse i at høre /se det færdige resultat mht. Vads kvintet. Den er frit tilgængelig, gratis at høre og gratis at downloade noderne, men ikke gratis at opføre offentligt (Vads arvinger)
Prøv: http://dichmusik.dk/Quintet/Vad_Thomsen_Quintet.html
eller: Gå ind på www.Dichmusik.dk og klik på NEWS i øverste hjørne eller på kvintet.
Vh Finn Skovfoged



Fra medlemmerne