Spillemandskredsen - Jørgensen og Sørensen – Rå og usødet

Spillemandskredsen

Jørgensen og Sørensen – Rå og usødet

GO 1921
Jørgensen og Sørensen har spillet traditionel dansk spillemandsmusik sammen siden 1998. Deres musikalske baggrunde er ret forskellige. De to formår at få præsenteret deres brede musikalske vifte til et lækkert sammenspil.

Kristian Jørgensen på piano er ragtimepianist og uddannet på det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Kristian har været i new Orleans for at studere swingtraditionen. Steffan Søgaard Sørensen er uddannet på Folkemusiklinjen på Musikkonservatoriet i Odense(nu Esbjerg) med kontrabassen som sit
hovedinstrument. På denne Cd er det violinen Steffan spiller på. Steffan har fået folkedans og spillemandsmusik ind med modermælken, da det altid har været en del af Steffans liv.

Kristian og Steffan har på denne cd taget udgangspunkt i både traditionelle dansemelodier, egne kompositioner og melodier, der er fundet i en gammel nodebog fra 1700 tallet. Melodierne er sat sammen i små medleys, og man kan næsten ikke lade være med at tage sig en dans eller to til denne cd.
Det er god gedigen dansemusik med et ragtime pift. De to giver plads til hinandens musiktraditioner og får samtidig det hele til at smelte sammen i respekt for den danske dansetradition.

Har du fået lyst til at lytte så gå på www.folkshop.dk, go@gofolk.dk eller tlf. 31 69 12 86

Dorthe Linde Jørgensen

22/10-2022

nach oben