Mia Guldhammer & Morten Alfred Højrup - Tral Tråd & traditioner
GO 0921
En CD med lidt af det hele som titlen fortæller Tral, Tråd og Traditioner. Tral findes heldigvis stadigvæk. Måske vi sådan til daglig går og nynner/traller en melodi mere eller mindre ubevidst, måske især, hvis vi ikke helt kan huske teksten. På denne CD er det et meget bevidst valg at tralle en melodi, med stemmen som et fantastisk virkemiddel. Mia Guldhammer og Morten Alfred Høirup har udgivet denne CD og har inviteret forskellige folkemusikkolleger fra Danmark og Finland til at spille, synge og tralle.
Mia Guldhammer kan sit kram som folkesanger og bruger bevidst tral undervejs. Den danske folkemusiktradition har masser af tekster tilknyttet. Og der er tekster til enhver lejlighed. Morten Alfreds fantastiske guitar akkompagnement er legende let sammen med gæstemusikerne, og der er et godt drive over melodierne. CD´en er fyldt med energi, nerve, intensitet og begejstringen for den traditionelle danske folkemusik, sang og tral, er tydelig hele vejen igennem cd´en. Der præsentes mange forskellige instrumenter undervejs. Der kædes flere melodier sammen og nogle af vores kendte dansemelodier har også fundet vej til cd´en. Morten Alfred har også komponeret flere af melodierne, og det hele hænger rigtig godt sammen.
Mia Guldhammer (Sang, shruti box). Sang og spillede i sine forældres familieorkester fra hun var helt lille, og lærte senere på bl.a. Folkemusikcentret Hogager, og på ungdomsstævnet ROD. I dag er Mia Guldhammer kendt og respekteret som en af vore absolut mest markante folkesangere, og hun synger hvert år for tusinder af mennesker på vikinge- og middelaldermarkeder, spillesteder og festivaler i Danmark og internationalt. Det gør hun bl.a. i middelalderorkesteret Virelai.
Morten Alfred Høirup (Sang, guitar). Spillede fra ganske ung i sin far bryllupsorkester, og blev efterfølgende en del af det danske folkemusikmiljø. I 35 år har Morten Alfred turneret med traditionel såvel som ny-komponeret dansk musik. Han har sunget og formidlet sange og instrumentalmusik ved koncerter over store dele af verden, og har i den forbindelse modtaget en række Danish Music Awards (10), her i blandt ‘Årets Danske Folk Komponist 2004’, og ’Årets Traditionspris 2016’.
Gæsterne på CD´en
Clara Tesch – Violin, sang
Charlotte Andersson – Sopran- og altsaxofon, Sang
Louise Nipper – Sang
Mads Kjøller-Henningsen – Hurdy-Gurdy, Træ Flute, Percussion, Sang
Kristian Bugge – Violin
Tapani Varis – Kontrabas, Overtone Fløjte, Jøde Harpe, sang
Arto Järvelä – Violin
Kontakt: Go Danish Folk Music på www.gofolk.dk, go@gofolk.dk eller tlf. 31 69 12 86
Dorthe Linde Jørgensen 11/3-2022