Ole Kjær
I 2001 udgav Spillemandskredsen en bog med en række melodier, der har tilknytning til Spillemanden Ole Kjær – som vi kalder ham i dag – Ole Balleby Kjær som han var døbt. Alt samlet og bearbejdet af Knud Ager fra Sdr. Felding. Se forordet under tekstfiler.
I bogen er der en opdeling, som ikke er med her, da melodierne, som KA skriver i sit forord, ikke kan inddeles i hvad der er de oprindelige og hvad der er variationer. KA har inddelt i grundmelodier og variationer m.v. Af samme årsag og da der er mange variationer trykt i bogen, er der indført en minimumsgrænse for, hvad der er medtaget af variationer. Når vi spillemænd lærer en melodi og senere spiller den udenad og måske lærer andre melodien – på øret, sker det nok ofte at der varieres en smule. Punkteringer bliver glemt og der indføres nye af slagsen, tonerne holdes længere og pauser forsvinder og omvendt, Der ændres på dobbeltgreb og løse medklinge strenge o.s.v. Det meste af den slags variationer er udeladt i den elektroniske udgivelse, men kan findes i pdf-kopien af hele bogen under tekstfiler. Noderne er bearbejdet for MuseScore af Gunnar Petersen – husk evt. at se på noterne om de enkelte melodier i tekstfiler – hvor de forskellige variationer er fundet – nummereringen i del 1 og del 2 m. m. m.
Der er følgende filer med melodierne – nummereringen er den fra del 1.:
- der er en grundudgave - del 1 i bogen
- grundudgaven med variation - lille system er en variation - klammen er en tuborg - man spiller det store system og det lille hvor det er - ellers det store. De to systemer MÅ IKKE spilles samtidig.
- obligat og andre stemmer er med firkantet klamme og beregnet til at blive spillet samtidig.
Der er virkelig en melodiskat gemt i denne bog – så bare gå på opdagelse – god fornøjelse!
| Ole Kjær, alle melodier | XML | |
| Ole Kjær, alle melodier som musescore 2.2 -filer | MSCZ | |
| Ole Kjær tekstfiler |



