To-stemmig udgave af "358"
I perioden 1990 til 2002 udgav Spillemandskredsen melodierne fra Egnshæfterne m.v. som to-stemmige med becifringer. Formålet var at lave lettilgængelige arrangementer, som med fordel kunne bruges af en duo/mindre sammenspilsgrupper og samtidig kunne bruges af forskellige instrumenter. Ud fra denne synsvinkel var det så langt hen ad vejen de samme melodier, som i ”358” plus en række pardansemelodier, der ikke står deri – men altså ikke alle 708 melodier.
Da mange af melodierne i ”358” har samme nummer, men er til forskellige danse fra forskellige egne, er der a og b udgaver af den samme melodi arrangeret af forskellige personer.
Følgende har arrangeret melodierne: Jørgen Hanskov, Ivan Damgård, Stig Christiansen, Tove Jensen, Jørn Dahl Christensen, Manny og Bo Skjærbæk, Hans-Arne Hausted, Hans Peter Solmark, Ole Emig, Michael Sommer, Jakob Koch, Knud Thomsen, Hans Askou Jensen, Erik Vedstesen, Ove Andersen og Bent Melvej.
| 2-stemmige med becifring . | XML |



